Cykelophold på det urbane badehotel

Nyd den nordsjællandske natur på to hjul, og bo dejligt på det lille badehotel. Her kan du hver morgen vågne op med udsigt over Skovshoved Havn og Øresund.

Skovshoved Hotel er beliggende på Strandvejen i et gammelt fiskerleje og på den smukke national cykelrute nr. 9 som strækker sig langs kysten, nord på til Helsingør forbi Bellevue Strand, Jægersborg Dyrehavne og nordkystens mange museer, mens ruten sydpå går via Bispebjerg og København langs Sjællands østkyst til Gedser.

I området kan bla. opleves Arne Jacobsens arkitektur, Dyrehaven med Eremitageslottet og Dyrehavsbakken samt Københavns mange attraktioner.

Området har cykelruter til alle typer cykelture, lige fra den hyggelige familie-tur, MTB-sport med sværhedsgrad rød og sort, samt landevejscykling på brede cykelstier.

Cykelophold

Check-in på det urbane badehotel i naturskønne omgivelser i Skovshoved.

Ophold inkluderer:
To overnatninger i delt standard dobbeltværelse

Dag 1:
– Check-in fra kl. 14.00, Velkomst drink i hotellets lounge
– Køkkenchefens 2-retters middag om aftenen (ex. drikkevarer)

Dag 2:
– Vågn op til dejlig økologisk morgenmad
–  Klar til at opleve Sjællands naturskønne områder

Dag 3:
– Vågn op til dejlig økologisk morgenmad
– Check-ud inden kl. 11.00

Kr. 3.700,- to personer i delt dobbeltværelse (2 nætter)

Enkeltværelse kr. 2.780,- en person i enkeltværelse (2 nætter)

Opgrader dit ophold:
–  Superior dobbeltværelse med balkon og havudsigt kr. 360,-
–  Junior Suite med balkon og havudsigt kr. 1110,-

Tilkøb:
– Ekstra seng kr. 250,- per opredning / pr. nat
– Lille hund på værelset kr. 250,- pr. ophold
– Leje af badekåber på værelset kr. 60 pr. stk.


BOOK CYKELOPHOLD

Kontakt vores receptionen på tlf. 39 64 00 28 eller på
e-mail: reception@skovshovedhotel.com

Tips til Cykelruter

Skovshoved Hotel ligger kun 7 km fra København i idylliske Skovshoved med udsigt til Skovshoved Havn og Øresund.

Området er oplagt til landevejscykling, Gravel, Mountainbike eller den hyggelige familie cykeltur.

Vores personale kan være behjælpelig med ruteforslag både med længde og sværhedsgrad.

Få inspiration til cykelruter her: https://www.onewaybiketours.com/copenhagen-roundtrip

Danish Bike Hotels
https://danishbikehotels.dk/hoteller/hovedstaden-bornholm/skovshoved-hotel

Hvad er du til?

MTB-Spor
St. Dyrehave “Det blå Spor”
Ruten er på 23 km. med 300 højtemeter, underlag er ikke teknisk krævende. Sværhedsgrad: Middel, svær
Tokkekøb Hegn den del af det “Det blå Spor”
Ruten er på 9 km, og kan kombineres med St. Dyrehave ruten
Sværhedsgrad: Let/middel
Se rutekort fra Naturstyrelsen

Spor starter tæt på Hørsholm Kongevej ca. 11 km. fra Skovshoved gennem Dyrehaven eller i bil ca 20 km.

Hareskoven “Rødt Spor”
Ruten er på 26 km.
Sværhedsgrad: Let, middel, svær
Spor starter fra Hareskov St. (15 km) fra hotellet
Se rutekort fra Naturtsytelsen

Gravel ruter
Er du til grus, så findes der fine Gravel ruter tæt på
Dyrehavnen og Jægersborg Hegn med start 3 km fra hotellet.

Landevejsecykel
National rute nr. 9 starter lige udenfor hotellets dør, du kan vælge at tage en tur langs kysten nord på til Helsingør (42 km.)  Cykelruten byder på storslåede naturoplevelser og kulturelle highlights af meget forskellig karakter.
Se kort over nationalruter

 

Uden mad og drikke…forplejning under dit ophold 

Madpakke til cykelturen
Vælg mellem sandwich eller rugbrød kr. 129,- pr. person
Vand på flaske kr. 35,- per stk.
Små snaks/frugt til cykelturen (kan købes i receptionen)

Middag
Køkkenchefens 3-retters middag (ex. drikkevarer) 395,- per person

Cykel faciliteter & Services

Du kan leje cykler på hotellet for halve og hele dage.

Vi samarbejder med MBT-Tours (Café Parforce) som holder til på Klampenborg Station, ca 3 km fra hotellet. De tilbyder både leje af cykler samt tilretning og reparation af cykler.

Der kan der lejes cykler til alle formål:
– Mountainbike eller Gravel  kr. 200,- per dag

Prisen er inkl. levering til Skovshoved Hotel.

Cykel faciliteter
Vi tilbyder på hotellet:
– Indendørs cykelopbevaring
– Basalt reperationsværktøj inkl. fodpumpe
– Mulighed for cykelvask
– Mulighed for vask af cykeltøj (mod gebyr)

Tur forslag

Tur 1: Natur & Kultur

Racer / tur & familie

Dag 1:
Tag nordpå langs kysten og nyd den skønne natur med de mange flotte huse langs Strandvejen.
Tag et stop i de små fiskerhavne, hvor der kan nydes en kop kaffe eller frokost på de små cafeer, fx Vedbæk eller Rungsted Havn. Fortsæt mod Humlebæk til Museum Louisiana, eller blot nyd deres skønne udendørs have med kunst og smuk udsigt. Er der mere tid til kultur er Karen Blixens museum i Rungsted også et besøg værd.

Distance: 20 km
Underlag: Asfalt

Dag 2:
Tag ind i landet gennem Store Dyrehave til Fredensborg Slot i Hillerød. Derfra går turen gennem det natursmukke område ved Nødebo langs Esrum Sø og retur langs kysten.

Som afslutning på en god cykeldag kan I snuppe en kop kaffe eller en Hansen Is i Skovshoved Havn på Café Skovs

Distance: 35 km fra hotellet til Fredensborg Slot.
Underlag: Asfalt.

Hvis hele tures tages rundt om Esrum sø og langs kysten retur er ruten 93 km.

Underlag: Asfalt, sti, skov

Tur 2: Rundt i Nordsjælland

Skov & grus

En af de danske cykelklassikere på racer er ”Kysten Rundt”. Du kan køre en næsten tilsvarende tur på gravelbiken – og få både flotte oplevelser, spændende natur og en masse kilometer i benene.

Turen går gennem Dyrehaven, hvor kronvildt går frit i hele skoven. Herefter fortsætter du nordpå gennem små byer og smukke skovområder op til kysten ved Helsingør. Du runder Esrum Sø og tager herefter kurs mod Furesøen på vejen sydover igen.

Næsten fremme ved hotellet kan du tage et stop på cykelcaféen Parforce ved Klampenborg Station og lige få tanket kroppen lidt op igen

Hele ruten er 146 km og har ca. 1.300 højdemeter

Tur 3: Tur til København

Familietur

Tag familien med på tur til København. Der er cykelsti hele vejen fra hotellet til centrum. Tag forbi Amalienborg og kør over de mange smukke cykelbroer der forbinder København sammen.

København byder på dejlige restauranter, shopping på Strøget og ikke mindst de mange smukke bygninger og museer i indre by.

10 km ind til centrum af København

Tur 4: Tur rundt om søer

Racertur

Vil du nyde den Nordsjællandske natur på racer, så er her to ruter der varmt kan anbefales.

Dag 1: Esrum sø
Tag til Vedbæk Havn og derefter kør ind i landet gennem Store Dyrehaven mod Hillerød. Tag eventuelt et bagerstop og nyd det smukke Fredensborg Slot. Fortsæt nordpå rundt om Esrum Sø inden turen går tilbage langs kysten fra Humlebæk til Skovshoved.

Turen er på ca. 96 km  og ca. 500 højdemeter

Dag 2: Arresø
Kør ind i landet gennem småbyer og smuk sjællandsk natur med Roskilde Fjord på den ene side og Arresø på den anden. Stop i Frederiksværk og fyld depoterne op, inden turen går videre rundt om Arresø og retur til hotellet gennem Hillerød og Store Dyrehave og forbi Furesøen.

Tag et stop på cykelcaféen Parforce ved Klampenborg Station og nyd en kop kaffe eller en is i solen.

Turen er på ca. 117 km  og ca. 700 højdemeter

Aktuelle ophold


JULEOPHOLD
Nyd et juleophold i idylliske Skovshoved og vær samtidig tæt på julestemningen i København.

BOOK OPHOLD »

Hele december køb gavekort og spar 15% 
X