Skovshoved Hotel kan stå for cateringen til jeres: Bryllup, barnedåb, fødselsdag, julefrokost eller bare en festlig aften med gode venner. Det er let at bestille catering fra Skovshoved Hotel, du ringer eller skriver en mail med dine ønsker, eller du lader os komme med forslag. Vi står meget gerne til rådighed med gode råd og vejledning omkring sammensætningen af menuer samt hvilken slags catering, der vil være velegnet til netop jeres fest. min antal kuverter ved cateringer er 20 personer.
Som udgangspunkt afhentes maden på Skovshoved Hotel. Ønsker du levering koster det 250 DKK indenfor kommunegrænsen og udenfor kommunegrænsen betaler modtageren ved leveringen (taxa). Ønsker du derudover kokke samt tjenere til din fest, koster det 350 DKK i timen pr. mand. Som udgangspunkt leveres alt catering på porcelænsfade som returneres til Skovshoved Hotel den efterfølgende dag. Alle vores catering-menuer leveres kolde - hvis ikke andet er aftalt. Der vil altid være en fremgangsbeskrivelse samt fif til anretning med i jeres catering-bestilling.
Eksempel på en fremgangsmåde:
Paté af fasan og spæk med salater vendt i god koldpresset valnøddeolie
Retten indeholder:
Fasanpaté omviklet med spæk
Mixed salat
Valnøddevinagrette
Det er en tempereret mellemret, som bør stå ved stuetemperatur i ca. et kvarter inden servering. Salaterne vendes med vinagretten og anrettes på patéen.
Medaljon af kalvemørbrad med svampe og smørsyltet kartoffel. Hertil trøffel sauce.
Retten indeholder:
Medaljon af kalvemørbrad
Syltede bøgehatte
Smørsyltet kartoffelfondant
Kalveglace med trøffel
Det er en varm ret, som tilberedes i en 150 grader forvarmet ovn, samt lunes på komfur. Kødet er brunet af og sættes direkte i ovnen i ca 15 min, uden låg. Hvis man ønsker kødet mere eller mindre stegt, kan stegetiden varieres. Man kan evt. bruge stegetermometer. I det tilfælde vil 55 grader være medium. Kød bør efter stegning altid trække mindst 5 min inden servering. Kartofler stilles i ovnen samtidigt med kødet og bør have lige så lang tid, så de er gennemvarme ved servering.Saucen, og de syltede svampe lunes i hver sin kasserolle. Bøgehattene er færdigtilberedt, så de skal bare lunes i den olie der hænger ved. Saucen lunes ligeledes i en kasserolle. Den skal bare akkurat koge, så er den klar til servering. Det hele anrettes, evt. i en dyb tallerken med svampe nederst, kartoffel og medaljon ovenpå og sauce fordelt på tallerken. Saucen kan også serveres a part.
Chokolade ganash med syltede blommer og hvid chokolade creme
Retten indeholder:
Mørk chokoladeganach
Hvid chokoladecreme
Sukkersyltede blommer
Sprød müsli
Citronmelisse
Ingredienserne bør være tempererede inden servering. Ligesom med forretten er det kun fantasien, der sætter grænser for anretningen. En mulighed kunne være at trække en tyk streg mørk chokoladeganach på en tallerken. Læg blommerne på stregen og lav derefter ”dutter” af hvid chokolade creme, til sidst drysses med müsli og pyntes med melisse.
Skovshoved Hotel er det eneste hotel i Danmark med BIB Gourmand, som er en udmærkelse, Michelin Guiden giver gode restauranter med overkommelige priser.